Pre-Owned info
Standen på de gamle klassiske spillekonsoller, tilhørende udstyr og ikke mindst spillene betyder utrolig meget for genoplevelsens glæde. Ingen gider beskidt og ødelagt udstyr - heller ikke os!
Derfor har vi lavet en "Pre-Owned Guide", som indeholder information om, hvordan standen er defineret på vores pre-owned konsoller, spil og tilbehør. Dvs. varer med stand angivelsen: Pre-owned (God stand).
Playshop har specialiseret sig i at sælge de gamle konsoller og spil, som forlængst er gået ud af produktion og dermed forsvundet fra de store butikkers hylder. I sagens natur har langt de fleste af de gamle konsoller og spil derfor været brugt før af en tidligere ejer.
Vi skylder os at sige, at alle pre-owned varer, som udgangspunkt er fuldt rengjort, serviceret, testet og 100 % klar til brug. Vi sælger ingen former for defekte eller ødelagte varer. Er en vare i ringere stand end forventet, vil det altid tydeligt fremgå af varens beskrivelse!
*Dette sikre, at alle varer kan tages direkte i brug, når de ankommer hos dig*
Alle vores pre-owned konsoller, spil og tilbehør, uafhængig af den kosmetiske stand, gennemgår alle en fast klargøringsprocessen. Dette sikre, at alle pre-owned varer dermed er fuldt rengjort, serviceret, testet og 100 % klar til brug (refurbished), når de sendes til dig. Skulle der være problemer med funktionaliteten eller at varen på anden vis ikke lever op til hvad man må kunne forvente har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret på alle køb uanset om der er tale om en "ny eller vores pre-owne varer".
Klargøringsprocessen:
Der ligges rigtig meget energi i klargøringsprocessen af alle vores pre-owned retro konsoller, spil samt tilbehør. I klargøringsprocessen fortages alt efter behov bl.a. rengøring og rensning, reparation, udskiftning af sliddele samt testning.
Der er derfor ikke kun tale om en ”sminke” proces, men en reel gennemgang og klargøring af alle pre-owned varer. Alle vores pre-owned er derfor Refurbished. Refurbished betyder, at en tidligere brugt vare er gennemgået og verificeret til at fungere efter hensigten.
Det oplyses også, at ingen varer er blevet gjort tilgængelige for køb, før de har været igennem klargøringsprocessen.
Kosmetisk stand:
Den kosmetiske stand på pre-owned varer er angivet ud fra en gennemsnitlig vurdering og erfaring. Der kan derfor sagtens være forskel på vores og din vurdering i begge retninger.
- Den kosmetiske stand fortæller udelukkende noget om den visuelle stand, og har på ingen måde indflydelse på evt. funktionalitet*
- Det oplyses altid i vare beskrivelsen, hvis billederne på viser varen der sælges*
**Der er 24 måneders reklamationsret på varer uanset om de er nye eller pre-owned**
Game disk i plast cover:
Den kosmetiske stand på alle game cd’er i plast cover angives som: ”God kosmetisk stand”. Mindre ridser og småskrammer samt mindre farvenuancer må accepteres og forventes på alle covers og manualer. Herudover må mindre ridser også accepteres og forventes på alle game cd’er. Dette har på ingen måde indflydelse på funktionaliteten. Spil der ikke opfylder dette kasseres af Playshop og kommer dermed ikke til salg.
Er der fundet nævneværdige ridser på disken er den enten sorteret fra eller slebet samt poleret i vores Disc Repair maskine. Så ikke noget med ridsede spil her!
Game cartridge:
Den kosmetiske stand på alle game cartridges angives som: ”God kosmetisk stand”. Mindre ridser og småskrammer samt mindre farvenuancer på plast samt label må accepteres og forventes på alle game cartridges. Dette har på ingen måde indflydelse på funktionaliteten. Game cartridges der ikke opfylder dette har særskilt stand beskrivelse og er mærket eks. (solskadet - gul), (slidt plast), (slidt label) (Lejekassette).
Konsoller:
Alle konsoller fremstår i god kosmetisk stand med minimal kosmetiske fejl. Småskrammer, mindre ridser samt mindre farvenuancer på plasten kan forekomme. Mindre ridser og småskrammer samt mindre farvenuancer på plast må accepteres og forventes på alle vores konsoller (da det ikke kan undgås). Dette har på ingen måde indflydelse på funktionaliteten. Spillekonsoller der afviger fra det normale er sorteret fra og bliver løbende solgt med tydelig angivelser som (Kosmetiske fejl), (solskadet - gul), (slidt plast), (2. sortering).
Tilbehør:
Mindre ridser og småskrammer samt mindre farvenuancer på plast samt evt. label må accepteres og forventes. Dette har på ingen måde indflydelse på funktionaliteten. Tilbehør der ikke opfylder dette har særslidt stand beskrivelse og er mærket eks. (solskadet - gul), (slidt plast), (slidt label) (mangler xx).
Standen på nye varer:
Varer der er angiver som ”Ny” kommer for det meste direkte fra vores leverandører og fremtræder derfor som udgangspunkt ”helt intakte og uden skader”. Man kan dog ikke forvente, at få en 100 % perfekt emballage, da varen trods alt har bevæget sig fra leverandøren til Playshop.dk. Vi bestræber os altid på, at håndtere varer så skånsom som muligt, da vi ved at emballagens stand har betydning for mange for gamers.